Indtil videre har 2025 været et usædvanligt år, hvor udsving på finansmarkederne i høj grad har været forårsaget af den amerikanske præsidents udmeldinger.

Det har af og til givet sved på panden og en smule trykken for brystet for Kasper Arndt Lorenzen, som er investeringsdirektør hos pensionsselskabet PFA.

Men sådan må det være, når man har ansvaret for 1,3 millioner danskeres pensionsopsparing, mener han.

For nu kan han dog tørre sveden af panden. Halvåret har nemlig givet PFA's kunder et positivt afkast på deres pensionsopsparinger.

I de seneste seks måneder har en typisk PFA-kunde med middel risiko og 15 år til sin pension, fået et afkast på 2,1 procent.

Men undervejs har det set helt anderledes ud.

Donald Trumps anden præsidentperiode i USA er nemlig startet anderledes, end investorerne havde forventet, og det har sendt markederne ud i store udsving fra dag til dag.

- Det har været et turbulent første halvår med masser af usikkerhed initieret af primært en person, nemlig den amerikanske præsident, Donald Trump, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Usikkerheden eksploderede, da Trump i begyndelsen af april annoncerede en række øgede toldsatser. Men siden har en toldpause og bilaterale forhandlinger skabt lidt mere ro.

- Heldigvis kravlede han ned fra træet efter feedback fra markedet. Og fra anden halvdel af april har vi set en normalisering, selv om noget af usikkerheden er intakt, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Undervejs har PFA øget sin dollarafdækning. Det betyder, at man beskytter sig mod udsving i dollarkursen.

- Vi har mange dollaraktiver, og dollaren er svækket op mod 15 procent i år. Så det at operere med en højere dollarafdækning har været det primære, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Men det er ikke gratis at mindske sin risiko over for valutaudsving. Og derfor ser PFA i øjeblikket på, om selskabet skal blive ved at gøre det i samme grad.

Uanset kommer selskabet til at holde fast i at gøre det i lidt højere grad end tidligere.

- Det er prisen for at være repræsenteret på verdens største marked og tappe ind i den produktivitet, der er i USA, siger Kasper Arndt Lorenzen.

Når man har amerikanske aktier i dollar, falder værdien i danske kroner, hvis dollaren svækkes over for euro og kroner.

I årets første seks måneder er dollaren faldet over ti procent over for en række andre valutaer. Ikke siden 1973 er den faldet så meget.

PFA har også solgt ud af sine amerikanske aktier og statsobligationer. Det sidste vil selskabet også holde fast i fremover.

- Ellers kommer vores investeringsstrategi til at være relativt uafhængig af den siddende amerikanske præsident, og sådan skal det nok også helst være, siger investeringsdirektøren.

/ritzau/

Da 36-årige Andreas Steno Larsen som dreng skulle skrive i klassens blå bog, hvad han drømte om at blive, skrev han bare ét ord:

Penge.

»Det var ligegyldigt med professionen,« har han fortalt.

Den tidligere chefstrateg i Nordea er formentlig allerede velhavende, men nu kan han lægge en betragtelig sum oven i sin formue.

På X oplyser han således, at han har solgt sit analysefirma Steno Research – som blandt andet rådgiver hedgefonde om makroøkonomi – til Real Vision fra USA.

Ifølge Andreas Steno Larsen selv kom Steno Research ud af 2024 med et overskud på over én million dollar. 

Og til Børsen fortæller han, at firmaet er solgt for »et solidt tocifret millionbeløb i kroner«.

»Det konkrete beløb kender jeg ikke selv før om nogle år, fordi det vil afhænge af, hvor succesfuldt vi får migreret vores kunder over i deres system,« siger Andreas Steno Larsen til avisen.

Han har hidtil ejet firmaet sammen med sin forretningspartner Mikkel Rosenvold.

Mere tid til familien

Andreas Steno Larsen er en mand med mange jern i ilden.

Ud over Steno Research har han siden efteråret drevet hedgefonden Asgard-Steno Global Macro, han har udgivet bogen »Money (that’s what boys want), og så har han ageret vært på podcasten »Store Penge«, som udgives af Ekstra Bladet.

Derudover er han aktiv på de sociale medier, hvor omkring 250.000 mennesker følger ham.

Til Børsen fortæller Andreas Steno, at lanceringen af fonden Asgard-Steno Global Macro er en af de store årsager til, at Steno Research nu skydes af.

»Mit hjerte har nok banket mest for fonden, og det er også det, som jeg har dedikeret det meste af min tid til,« siger han.

Han fortæller samtidig, at han glæder sig til at kunne bruge mere tid med familien.

En anden risiko

Andreas Stenos nye fond, Asgard-Steno Global Macro, som han altså nu vil dedikere det meste af sin tid til, er en såkaldt hedgefond eller »alternativ investeringsfond«.

Man skal lægge mindst 750.000 kroner for at komme med om bord.

Hedgefonde adskiller sig på flere måder fra almindelige investeringsfonde. Blandt andet henvender hedgefonde sig til semiprofessionelle eller professionelle investorer.

Derudover er hedgefondes investeringsmuligheder bredere end almindelige investeringsfonde. Den væsentligste forskel er, at mens almindelige investeringsfonde tjener penge, når markedet stiger, kan hedgefonde også tjene penge, når markedet falder.

Alt sammen gør, at hedgefonde som regel har en helt anden risiko og koster mere end eksempelvis bankernes almindelige investeringsforeninger.

Typisk arbejder hedgefonde med en såkaldt 2/20-struktur, når det gælder omkostninger.

Her tager forvalteren to procent i faste omkostninger årligt – uanset hvordan afkastet har været – og et resultatgebyr på 20 procent af positive afkast over en vis tærskel.

Det kan du læse meget mere om i denne artikel, som Berlingske for nylig bragte om Asgard-Steno Global Macro.

Der er fart på dansk økonomi, og mange danskere kunne sidste år glæde sig over stigende lønninger.

Nye tal fra Skatteministeriet viser således, at danskernes A-indkomst – der primært omfatter løn, skattepligtige indkomstoverførsler og private pensionsudbetalinger – sidste år steg med 4,83 procent i gennemsnit.

Og faktisk er det gået hurtigst i provinsen, hvor kommuner som Læsø, Lolland, Struer og Vordingborg indtager topplaceringer, når det kommer til procentuelle stigninger.

Der er imidlertid én kommune, som er løbet fra alle andre: Kalundborg, hvor Novo Nordisk som bekendt har store produktionsfaciliteter med omkring 4000 ansatte.

A-indkomsten i kommunen steg sidste år med 6,54 procent svarende til næsten 21.000 kroner.

»Når man åbner de store aviser, kan man godt få et indtryk af, at det kun er i København eller de store byer, der er fremgang i økonomien. Men de nye tal her viser, at den bomstærke økonomi, vi har i Danmark, betyder, at stort set alle danskere har fået flere penge mellem hænderne, og at det ikke kun er i de store byer eller i Nordsjælland«, udtaler skatteminister Rasmus Stoklund (S) i en pressemeddelelse.

Øerne ligger højt

Om Novo Nordisk er årsagen til, at Kalundborg Kommune med knap 50.000 indbyggere indtager førstepladsen, kan man ikke konkludere ud fra tallene.

Men konstateres kan det, at Kalundborg ligger relativt langt over nummer to på listen, Vordingborg, som sidste år oplevede en stigning i A-indkomsten på 5,81 procent.

På tredje- og fjerdepladsen kommer Lolland og Læsø med stigninger på henholdsvis 5,61 procent og 5,55 procent.

»Det er et glædeligt sundhedstegn, at tendensen på tværs af hele landet og på øerne er, at danskernes indkomst er steget med adskillige tusinde kroner. Det er blandt andet takket være fagbevægelsen, der sammen med arbejdsgiverne har landet nogle flotte overenskomster i løbet af de seneste år,« udtaler skatteminister Rasmus Stoklund.

Selvom Kalundborg Kommune er på førstepladsen, når man udregner indkomststigningen i procent, overgås den af nordsjællandske kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, når det handler om stigning i kroner og øre.

Du kan selv se hele listen her.

I offentligheden findes der to fortællinger om udlånsfirmaet Fundbricks med kontor på Strandvejen i Hellerup.

Og de ligner på ingen måde hinanden.

Den ene version finder man hos stifter, direktør og ejer Thomas Rolin, der på sociale medier bruger ord som »vækstraket« om sit firma.

»Min succes er ikke tilfældig. Den er resultatet af utrætteligt arbejde, tålmodighed og en urokkelig vilje til at skabe noget, der er større end mig selv,« skrev han på LinkedIn for få måneder siden.

Den anden version finder man eksempelvis på anmeldelsesplatformen Trustpilot, hvor kritikken hagler ned over Fundbricks og Rolin.

»Svindelnummer, hold jer væk,« skriver én bruger.

»Løgn og bedrageri fra dag 1,« skriver en anden.

Vreden er opstået, fordi Fundbricks de seneste år har hentet over 300 millioner kroner hos tusindvis af almindelige danskere, der er blevet stillet lukrative afkast i udsigt.

En stor del af pengene er dog – som tidligere omtalt i Berlingske – udlånt til ejendomsselskaber med tvivlsomme personer i ledelsen, og en række af disse er efterfølgende gået konkurs.

Det betyder, at indskuddene fra Fundbricks investorer til de omtalte projekter enten er tabt eller hænger i en tynd tråd.

Og nu viser nye regnskaber, at økonomien i Fundbricks også hænger i laser.

Koncernens to selskaber – FB Funds og Fundbricks.com Danmark – tabte samlet omkring 5,5 millioner kroner i 2024.

Underskuddene har Thomas Rolin dog ikke lyst til at snakke om, da Berlingske kontakter ham.

»Min udmelding er: Jeg har ingen kommentar til noget som helst,« siger han.

Jagter »den ultimative exit«

Fundbricks blev grundlagt i 2019, og firmaets koncept handler om at hente penge hos almindelige danskere. Pengene gives efterfølgende til projekter hos mindre ejendomsudviklere.

Meningen er, at projekterne skal opføres og sælges med gevinst. Og så skal Fundbricks' investorer efter planen have deres udlån tilbage – plus en årlig rente på typisk 10-12 procent oveni.

Altså et afkast langt over det, man kan få i banken.

»Der er en risiko, for det er der altid, når man investerer. Men den er ikke stor,« fortalte Thomas Rolin for fire år siden i et interview med Berlingske.

Siden er Fundbricks projekter gang på gang blevet ramt af konkurs og andre problemer. Efterfølgende har det vist sig, at pengene er blevet lånt til ejendomsselskaber med eksempelvis konkursryttere og stråmænd i ledelsen.

Det har bragt sindene i kog hos firmaets investorer:

»Jeg er sådan set ikke vred over, at mine penge er tabt. Jeg er vred over, at de er blevet tabt på et projekt, som Fundbricks aldrig burde være gået ind i. Det er simpelthen noget sjusk,« har en af de mange tabsramte investorer, virksomhedsejeren Steffen Wedege, tidligere udtalt til Berlingske.

Kritikken er imidlertid prellet af på stifter og direktør Thomas Rolin, som har peget på eksterne faktorer, når han har skullet forklare problemerne.

Så sent som for et år siden gik Rolin på jagt efter nye investorer til et af sine Fundbricks-selskaber og inviterede i den forbindelse med på »vores vilde rejse mod en exit på 1 milliarder kroner«.

»Sammen kan vi bygge noget meget, meget stort samt sikre vores pension og økonomiske frihed,« skrev han på LinkedIn.

For nylig gentog han sine ambitioner i et nyt indlæg på det sociale medie:

»Mens konkurrenterne taler om deres planer, handler jeg. Bag kulisserne forbereder jeg mig på den ultimative exit – en strategisk exit af virksomheden til en ekstremt høj værdi,« skrev han i den forbindelse.

»Han står og lyver«

I flere tilfælde er Thomas Rolin imidlertid blevet beskyldt for at overdrive fortællingen om sine virksomheder.

Kritikken er blandt andet kommet fra Søren Stenderup, næstformand i Dansk Crowdfunding Forening, der har omkring 1.200 medlemmer.

»Thomas Rolin stikker blår i øjnene på folk. Hans virksomhed har store problemer og ikke engang en licens til at operere på det her marked. Alligevel lovpriser han sit produkt til skyerne. Det er måske juridisk lovligt, men moralsk er det i min optik dybt forkasteligt,« udtalte Søren Stenderup sidste år om Thomas Rolins jagt på investorer.

I en mail til Berlingske afviste Thomas Rolin dengang kritikken.

For få måneder siden var den imidlertid gal igen.

Her fik Rolin kritik, fordi han på LinkedIn havde skrevet, at hans nystartede solcellefirma Ensun Energy havde fået en »STOR MILLIONORDRE på en boligforening i Nordsjælland«.

I opslaget bragte han en video af boligforeningen, men uden at skrive navnet på den.

Berlingskes research viste imidlertid, at der var tale om foreningen Nivåhøj, der ejes af det store boligselskab Vibo.

Og her kunne man ikke genkende Thomas Rolins påstande.

»Det er ikke Ensun Energy, som har sat de solceller op. De har slet ikke haft noget med det at gøre. Så han står og lyver i den video,« sagde Klaus Freddi Juelshøj, byggechef i Vibo.

Thomas Rolin ønskede efterfølgende ikke at svare på spørgsmål om sagen.

»Min tid bruges bedst på at opbygge Ensun Energy,« skrev han til Berlingske.

Efterfølgende fjernede han opslaget om Nivåhøj fra sin profil på LinkedIn.

Vestas lægger fra land med en stigning på otte procent omkring en halv time efter børsens åbning onsdag.

Det sker, efter at et udkast til en stor lovpakke i USA er blevet stemt igennem i Senatet.

Ifølge Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank, er lovforslaget blevet ændret på afgørende punkter for vindindustrien i forhold til det tidligere udkast.

I en analyse skriver han, at lovforslaget, som er blevet vedtaget i Senatet i USA tirsdag, kan sikre muligheden for et stærkt amerikansk marked for landvind også efter 2027.

- Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler i Inflation Reduction Act, skriver Jacob Pedersen.

Inden lovpakken kan sendes til underskrift på præsident Trumps bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Mandag faldt Vestas otte procent, efter at et udkast til lovpakken var stemt igennem i en indledende afstemning i Senatet.

Energiselskabet Ørsted har også vindprojekter i USA og bliver derfor også påvirket, når vilkårene ændres.

Onsdag stiger Ørsted omkring fire procent klokken 9.30.

Ifølge Jacob Pedersen er den vigtigste ændring, at det ikke længere er et krav i lovforslaget, at vindprojekter skal være "placed in service" (sat i drift, red.) senest ved udgangen af 2027 for at få del i den amerikanske støtteordning PTC.

- Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027, skriver han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kalder selv den 940 sider lange lovpakke for "Big, Beautiful Bill".

Ud over at forringe de nuværende støtteordninger for grøn energi lægger den også op til at forlænge skattelettelser for flere tusinde milliarder dollar over de næste ti år.

Den blev stemt igennem i Senatet med det smallest mulige flertal, da vicepræsident J.D. Vance måtte indkaldes for at afgive sin stemme, der sikrede et flertallet.

/ritzau/

Mandag faldt Vestas-aktien med næsten otte procent, efter en afstemning om Donald Trumps lovpakke i weekenden så ud til at få grelle konsekvenser for vindindustrien.

Men onsdag morgen banker aktien op igen, da Senatet natten til onsdag dansk tid har lempet nogle af stramningerne i lovforslaget.

Konkret stiger aktien klokken 9.30 med otte procent.

Sent lørdag stemte et snævert flertal i Senatet for, at et større hjørne af Donald Trumps omfattende økonomiske reformpakke – »One Big Beautiful Bill« – sendes videre til yderligere behandling i Repræsentanternes Hus.

Her stod vindmølle- og solcelleparker i USA til blive beskattet ekstra hårdt fra 2027, hvis kinesiske komponenter udgjorde en vis andel af projekterne. 

I praksis er de svære at komme udenom, da Kina i dag sidder på hovedparten af de nødvendige råstoffer og delelementer, der er nødvendige for den grønne sektor.

Dertil ville grønne projekter også kun være berettigede til statsstøtte – indført under Biden-regeringen – hvis de var i drift inden udgangen af 2027.

Analytiker: Det afsporer ikke industrien

Men ifølge aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, er lovforslaget blevet lempet siden da.

»Det vedtagne forslag afsporer ikke industrien i samme grad som den tidligere tekst, men det repræsenterer trods alt alligevel en forringelse fra de nugældende regler,« skriver Jacob Pedersen i en analyse ifølge Ritzau.

Den vigtigste ændring er ifølge analytikeren, at vindmølleprojekter ikke længere kræves at være i drift i 2027 for at kunne få støtte.

»Dermed kan Vestas-kunderne påbegynde projekter i det kommende år, uden at blive tidspresset af, at de skal være afsluttet inden udgangen af 2027,« skriver han.

Før lovpakken kan sendes til endelig underskrift på præsidentens bord, skal den sendes til endnu en behandling i Repræsentanternes Hus.

Også den danske grønne projektudvikler Ørsteds aktie (der ligeledes faldt mandag) stiger onsdag morgen med cirka fire procent klokken 9.30.

Opdateres …

Flere tusind danskere arbejder videre efter pensionsalderen – og nu går seks af Danmarks største virksomheder for første gang sammen om at holde endnu flere seniorer i job.

Det er et samarbejde, som de kalder seniorløftet, og målet er, at det skal blive mere attraktivt for de ældste medarbejdere at blive i jobbet, så virksomhederne på den måde kan få mere arbejdskraft.

Det er vigtigt her i de kommende år, fordi vi kommer ind i en udvikling med flere og flere ældre i forhold til antallet af unge.

Danfoss er en af de seks virksomheder, der er med, og her lægger administrerende direktør Kim Fausing ikke skjul på, hvorfor de er gået med i det nye løfte. 

Danfoss har i dag 4.673 medarbejdere i Danmark, hvoraf  2.137 er over 50 år.

»Vi har lige lavet en ny seniorstrategi i samarbejde med tillidsorganisationer og medarbejdergrupper. Den tester vi i Danmark. Den handler om at respektere hvor folk er i livet, og de ønsker, de har,« siger Kim Fausing og fortsætter:

»Seniorerne har en viden om, hvordan teknologien virker, og hvordan vores kunder arbejder med den. Danfoss er en global virksomhed, og overalt i verden kan vi se, at hvis vi kombinerer den erfaring med den viden om ny teknologi, som unge medarbejdere har, kan vi få et løft i vores teknologi til gavn for kunderne.«

Han fremhæver, at det er »lidt anekdotisk«, men Danfoss har flere 40-års-jubilæer hvert år.

»Vi har også 26 kolleger i alt, der har fejret 50-års jubilæum. Nummer 27 fejrer vi i august. Det synes jeg fortæller, at vi allerede er gode til at fastholde erfarne medarbejdere. Derfor vil vi gerne dele vores erfaringer med andre virksomheder,« siger Kim Fausing.

Det her skal vi undgå

De seks virksomheder, som er med i samarbejdet, er PFA, Danfoss, IKEA, Salling Group, Coop og Rambøll.

De er gået sammen om tre principper i seniorløftet. 

• For det første at udvikle en strategi, så alle seniorer, der vil og kan, kan få mulighed for at arbejde længere end folkepensionsalderen.
• For det andet skal konkrete indsatser for at holde på seniorerne evalueres.
• Endelig skal resultaterne deles med andre virksomheder, borgere og politikere, så de også kan drage nytte af erfaringerne.

Samarbejdet skal ses i lyset af en undersøgelse, som analysebureauet EPSI har lavet for PFA. Blandt de 113 adspurgte virksomheder svarer 38 procent, at de har udfordringer med at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Samtidig forventer 60 procent af virksomhederne, at antallet af medarbejdere på gradvis overgang til pension vil stige i de kommende år.

Det ligger helt i forlængelse af udviklingen med en aldring af befolkningen, hvor antallet af danskere over 60 år og opefter kommer til at vokse.

Kim Fausing er ikke i tvivl om, hvordan Danfoss vil måle, at seniorløftet bliver en succes.

»Det kan vi ved, at folk bliver noget længere. Vi arbejder målrettet på at fastholde vores unge talenter og nu arbejder vi også strategisk på at skabe de bedste rammer for at undgå, at folk går for tidligt på pension. Det andet er folks engagement. Det skal gerne stige. De to ting er utroligt vigtige,« siger Kim Fausing.

Stopper meget pludseligt

Det er PFA Pension, der er initiativtager, og her fremhæver administrerende direktør Ole Krogh Petersen, at hvis blot halvdelen af danskerne mellem 67 år og 70 år arbejder bare fire dage om ugen, vil det give ekstra arbejdskraft svarende til 24.000 personer.

»Man kan altid lave den slags beregninger ,indtil solen er sort, men det viser bare noget om, hvor stort potentialet er. Tidligere var der en tænd og sluk knap. Man arbejdede indtil alderen for folkepensionen, og så stoppede man fra den ene dag til den anden,« siger Ole Krogh Petersen og fortsætter:

»Der er kommet langt mere fokus på, at der er andre muligheder. Man kan gå på deltid eller få nogle andre opgaver. Det er den form for fleksibilitet i virksomhederne, vi skal have, og som vi gerne vil være med til at fremme med det her samarbejde,« siger Ole Krogh Petersen.

Seniorerne skal have besked

Han understreger, at det nye seniorløfte taler ind i en udvikling, som allerede kører for fuld udblæsning, som også beskrevet i Berlingske.

I april 2025 var der godt 94.700 personer over folkepensionsalderen, som var i arbejde. Dermed slås en rekord, som er mere bemærkelsesværdig, fordi folkepensionsalderen er sat op med to år siden 2018.

Det er SMVdanmark, der har set på de nye tal, der stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Mona Larsen er leder af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Mona Larsen mener, at det nye seniorløfte indeholder mange positive elementer.

»For det første: At man laver et sådant arbejde, giver synlighed om, at de vil holde på seniorerne. Noget af det, vi kan se virker, er, at virksomhederne siger til seniorerne, at de gerne vil have, at de bliver,« siger Mona Larsen.

Hun fremhæver, at det er godt, at de seks virksomheder vil se på, hvad der virker og dele erfaringerne.

»Jeg hæfter mig også ved, at man ikke taler om nogle konkrete ting. Det tager jeg som udtryk for, at virksomhederne er åbne over for de ønsker, som den konkrete medarbejder har for at blive længere,« siger Mona Larsen.

De bliver holdt ude

Initiativet fra de seks virksomheder vækker også opmærksomhed på politisk niveau, hvor både finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) hilser det velkomment.

»Seniorer er med deres erfaring en stor ressource for det danske arbejdsmarked,« hedder det blandt andet fra Nicolai Wammen i et skriftligt svar.

Lignende melding kommer fra Ane Halsboe-Jørgensen.

»Jeg har mange roser. Det er rigtig dejligt, når vi ser stærke kræfter gå sammen med en erklæret målsætning om at lave et mere rummeligt arbejdsmarked for vores seniorer. Det skylder vi den enkelte senior, men også hele vores økonomi. Det er for store ressourcer, vi mister, hvis vi holder seniorerne ude,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

»Der er for mange seniorer, der oplever, at de falder i værdi med alderen, og der er stadig chefer, som ikke gør noget for at fastholde deres seniorer,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Dåbsattesten er for gammel

Hun kommer dog også med et klart forhold og en opfordring til arbejdsgiverne. 

Hvis man som seniorer bliver ledig, er det stadig alt for svært at komme tilbage i arbejde, mener Ane Halsboe-Jørgensen. 

I det seniorløfte, som de seks virksomheder er en del af, er spørgsmålet om rekruttering af seniorer ikke med.

»Vi har stadig tal, der ikke er gode nok. Vi kan også se, at arbejdsløse over 60 år er oftere langtidsledige. Hvis seniorerne bliver ledige, er det markant sværere at komme ind igen,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

»Jeg kunne godt ønske mig, at initiativet både handler om at skabe nogle gode rammer for at få folk til at blive, men også om rekruttering af seniorerne. Når de sender ansøgning på ansøgning, er det sværere for dem at komme til samtale alene på grund af deres dåbsattest,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun understreger, at den manglende vilje til at ansætte seniorer ikke nødvendigvis gælder for de virksomheder, som er med i seniorløftet.

Kim Fausing fremhæver, at initiativet for Danfoss handler om at motivere folk til at blive længere. 

»Det drejer sig mindre om rekruttering. Der har vi en anden politik. Vi vil gerne rekruttere seniormedarbejdere. Men det er i mindre grad, det vi går efter i denne sammenhæng,« siger Kim Fausing.

Den første af tre sommermåneder er bag os, og juni bød på rekordmange rejsende i Københavns Lufthavn.

I juni var 3,1 million rejsende gennem terminalerne i København. Aldrig før har lufthavnen haft flere end tre millioner passagerer i juni måned.

Det oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

- Juni var en rekordmåned for os, og den store trafik ser vi fortsætte i juli og august, siger Peter Krogsgaard, der er lufthavnens kommercielle direktør.

Hen over de tre sommermåneder forventer lufthavnen i alt at håndtere 9,5 millioner rejsende.

- Vi har forberedt os i god tid og er rigtig mange folk på arbejde. Man vil opleve mange mennesker i lufthavnen, og der kan være en smule kø på de travle dage. Men vi forventer, at alt går efter planen, siger Krogsgaard.

Spanien er det ferieland, der lokker mest. Herefter følger Italien, Frankrig og Grækenland.

Alene i juni fløj 240.000 passagerer mellem København og spanske destinationer som Malaga, Mallorca og Barcelona.

Knap hver tiende af alle rejsende fra København i juni fløj til en spansk destination.

- Vi ser også en tydelig fremgang i antallet af amerikanere og briter, der rejser til København og resten af Danmark, fremhæver Peter Krogsgaard.

Næsten hver femte af de internationale passagerer, der ankommer til København, er fra Storbritannien. Mere end hver tiende har amerikansk pas.

Det er en stigning på henholdsvis fire og tre procent sammenlignet med sidste år.

- Danmark er et attraktivt land at besøge, og med flere nye ruter er det også blevet nemmere at komme hertil, lyder det.

Det skaber et større tryk på lufthavnen, men de ansatte er klar på den travle sommer.

- Vi er vant til at have travlt, så alle de steder, der særligt er travlhed, er godt bemandet, siger den kommercielle direktør.

/ritzau/

De danske C25-aktier har leveret som dag og nat i årets første seks måneder.

For selvom det på overfladen ser nogenlunde roligt ud med et afkast på lidt mere end minus to procent, så dækker det over enorme forskelle på top og bund. Aktionærer i Zealand Pharma, Novo Nordisk og GN Store Nord har kunnet se deres formue skrumpe markant.

Men har man haft investeringer i et af de tre selskaber, der har været årets hidtidige vindere, kan man roligt åbne op for de kolde bobler – og nyde det tidlige julivejr.

På seks måneder har de nemlig fået et afkast, der svarer til det, man normalt får på fire år.

Og det er ikke nødvendigvis de aktionærer, der normalt bliver forkælet med brandvarme aktiekursstigninger.

ISS er kommet sikkert i land

For halvårets store vinder i C25-indekset er servicegiganten ISS.

Aktien er nemlig steget hele 36 procent i årets første seks måneder.

»ISS har overrasket positivt med en stærk organisk vækst og tegn på volumenfremgang – særligt i Asien. Samtidig har et aktietilbagekøb på 2,5 milliarder kroner også understøttet kursen,« siger senioranalytiker i Nordea, Victor Fabricius.

Der har dog været et langt tilløb til det gode halvår, fortæller investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

»ISS har simpelthen haft for mange bump på vejen. De har haft for mange nedskrivninger og for meget har handlet om det skrantende franske forretningsben,« siger han.

Men i år har man altså overbevist investorerne om, at der er kommet styr på biksen, vurderer Per Hansen.

»De er lykkes med at fortælle investorerne om deres strategi, som er at lave marginsikker vækst. Det vil sige, at når der indgås nye kontrakter, så er det mindre kontrakter. På den måde bliver ISS mindre afhængig af en enkelt kontrakt,« fortæller investeringsøkonomen.

Derudover fremhæver han, at servicegiganten er blevet langt bedre i sin kommunikation med aktiemarkedet.

»Og det er bare sindssygt vigtigt, at ledelsen hele tiden er bevidste om at have et godt forhold til aktiemarkedet,« fortsætter han.

Når Victor Fabricius fra Nordea kigger ind i årets andet halvår, er der især to ting, han holder øje med.

»Skal aktien stige yderligere i andet halvår, kræves der klarhed om, hvorvidt væksten er opnået på bekostning af marginen. Samtidig venter investorerne stadig på en afklaring i den verserende voldgiftssag med Deutsche Telekom, som forventes afgjort i indeværende måned,« siger han.

Den sag handler om uenigheder om en indgået kontrakt, som har resulteret i, at det tyske selskab tilbageholder omkring 600 millioner kroner i betalinger.

Comeback i Carlsberg

Det var ikke sjovt at eje aktier i Carlsberg sidste år. Men i 2025 har bryggerigiganten lavet noget af et comeback.

Carlsberg-aktien er nemlig steget med 30 procent i årets første seks måneder.

Og spørger man André Thormann, der er aktieanalytiker i Danske Bank og følger Carlsberg tæt, er der flere årsager til det.

»Aktien begyndte for alvor at klare sig godt, da Carlsberg kom med deres regnskab for fjerde kvartal. Her overraskede de positivt med deres fremtidsudsigter, som var bedre, end vi ventede på forhånd,« siger han.

Ifølge Victor Fabricius skyldes de bedre udsigter – trods faldende volumen og modvind fra mistede licensaftaler – lavere forventede omkostninger.

Sidste år blev året, hvor Carlsberg foretog et af de største opkøb i bryggerigigantens 177 årige historie. Nemlig opkøbet af den britiske producent af læskedrikke, Britvic.

»Jeg tror, at folk er begyndt at få øjnene op for, at det er godt for Carlsberg at have flere produkter end bare øl. Og der har opkøbet af Britvic været en rigtig vigtig faktor for Carlsberg,« fortæller André Thormann.

Netop opkøbet af Britvic er også noget, som aktieanalytiker i Jyske Bank, Haider Anjum, fremhæver.

»Vi har i år fået noget afklaring på flere af de forhold, som investorerne sidste år var optaget af. Det var blandt andet opkøbet af Britvic samt overtagelsen af den asiatiske forretning, Carlsberg South Asia,« siger han.

Han påpeger yderligere, at Carlsberg ikke har nogen eksponering mod det amerikanske marked. Og det har givet investorerne mere ro i maven til at investere i bryggeriet.

Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, fremhæver også Carlsberg som en stabil investering i en usikker verden.

»Et selskab, der har noget stabilitet over sig, og som ikke har eksponering mod USA, er lige nu en rigtig god kombination,« siger han.

Hos både Nordea og Jyske Bank forventer man dog ikke, at Carlsberg-aktien også skal stige med 30 procent i årets andet halvår.

»Vi ser lidt udfordringer med væksten i både Europa og Asien samt risiko for tab af Coca-Cola-licenserne i Norden, og vi er derfor mere skeptiske på den længere bane,« lyder det fra Victor Fabricius.

Jyske Banks Haider Anjum mener også, det er tvivlsomt, om Carlsberg-aktien kan fortsætte i samme tempo.

»Vi forventede ved årets start et godt 2025 for Carlsberg-aktien. Men det virker til, at investorerne har taget forskud på glæderne. Det er gået rigtig hurtigt i år. Derfor forventer vi heller ikke den helt store kursoptur i andet halvår, men mere en flad udvikling,« siger han.

I Danske Bank kommer André Thormann til at holde særligt øje med, hvad Carlsberg melder ud om Britvic i regnskabet for årets andet kvartal, ligesom han ser frem til selskabets kapitalmarkedsdag i oktober.

Danske Bank rider på bankbølgen

På trods af, at renterne i Danmark og Europa i år er faldet, har det været et særdeles godt år at være bankaktionær i. Faktisk har de europæiske bankaktier over en bred kam haft det bedste halvår i dette årti.

Og Danske Bank-aktien har med en stigning på 30 procent ikke været nogen undtagelse.

»Danske Bank har udvist stigende kommercielt momentum med højere udlån end ventet og en nettorenteindtjening, der overraskede positivt,« siger Victor Fabricius og fortsætter:

»Det er særligt værd at bemærke, at de lange renter er blevet relativt højere end de korte, hvilket er positivt for bankens nettorenteindtjening, da de kan finansiere sig billigere i den korte ende og samtidig fastholde højere rentesatser på udlån.«

Både Jacob Pedersen fra Sydbank og Per Hansen fra Nordnet fremhæver, at Danske Bank er mindre eksponeret mod den globale – og i særdeleshed amerikanske – økonomi, og mere eksponeret mod den danske.

»Det, der kendetegner dansk økonomi lige nu, er rekordhøj beskæftigelse, et boligmarked, der har det godt og generelt en stærk dansk økonomi,« siger Per Hansen.

»Og det betyder, at indtjeningsvilkårene for bankerne fortsat vil være gode. For tabene hos bankerne vil være nogenlunde begrænsede, fordi økonomien er så solid, som den er,« supplerer Jacob Pedersen.

Ligesom tilfældet er for Carlsberg, har Danske Bank – og danske banker generelt – ikke stor eksponering til USA. Og det trækker også op i aktieregnskabet, fortæller Per Hansen.

Når Nordeas Victor Fabricius kigger ud i fremtiden, ser han fortsat gode takter for Danske Bank.

»Vi vurderer, at Danske Bank står stærkt i markedet med højt aktivitetsniveau, forbedret fokus på kerneforretningen og en generøs udlodningspolitik, hvor stort set hele overskuddet ventes sendt tilbage til aktionærerne i form af udbytter og aktietilbagekøb i perioden 2025 til 2027.«

Aktiekursen for den brasilianske flyproducent Embraer nåede tirsdag sit højeste niveau nogensinde, efter at SAS annoncerede en ordre på op til 55 fly fra producenten.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at aktien steg med så meget som 5,5 procent i kølvandet på nyheden. Tirsdag aften dansk tid ligger aktien til et plus på lidt over tre procent.

SAS annoncerede tirsdag middag, at de har planer om at købe op imod 55 fly fra Embraer.

I første omgang køber SAS 45 og har mulighed for at købe yderligere ti.

Handlen har en samlet værdi på omkring fire milliarder dollar, hvilket svarer til lidt over 25 milliarder kroner, lyder det.

Ifølge planen vil de første fly blive leveret i slutningen af 2027, mens yderligere leveringer vil fortsætte over cirka fire år.

Der er tale om fly af typen E195-E2, som ifølge KLM's hjemmeside kan transportere op til 132 passagerer.

Det er SAS' største handel direkte med en producent siden 1996.

Embraer er også den aktie, som tirsdag klarede sig bedst på det brasilianske benchmark aktieindeks Bovespa.

Embraer er verdens tredjestørste flyproducent efter Airbus, som har hovedkvarter i Frankrig, og amerikanske Boeing.

Generelt har Embraer haft et godt 2025 på markedet, og aktien er indtil videre steget med 40 procent i år.

Det kommer oven på et 2024, hvor selskabets aktiekurs voksede med 150 procent.

Analytikere hos den amerikanske bank JPMorgan mener ifølge Reuters, at SAS-aftalen bekræfter, at det brasilianske selskab har momentum.

SAS er i dag ejet af et konsortium bestående af luftfartsselskabet Air France-KLM, kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Selskaberne overtog ejerskabet, da SAS officielt trådte ud af en proces om konkursbeskyttelse 28. august 2024. Som en del af processen var SAS blevet afnoteret fra børsen tidligere samme måned.

De nye ejere har samlet investeret 1,2 milliarder dollar i SAS, hvilket dengang svarede til godt 8 milliarder kroner.

/ritzau/